Tidligere FCN-spiller: FC Roskilde kan slå FCK FC Roskildes Simon Richter tror på, at klubben kan overraske og slå FC København. Lige meget hvad så glæder han sig til at møde et Superligahold.- Er det rigtigt? Nej, hvor fedt! Det er jeg glad for at høre. Det er sådan nogle kampe, man gerne vil spille i pokalturneringen. Der er selvfølgelig mange hold, vi ville have større chance for at gå videre imod end FCK, men mod andre Superligahold eller tophold i 1. division, ville vi alligevel være underdogs, så det er kun fedt, at vi møder FC København, siger den tidligere FC Nordsjælland-spiller Richter til bold.dk. Foto: Mikkel Møller Jørgensen