Døgnrapporten BRØNDBY. Søndag den 7. september kl. 19.34 var der røveri i et supermarked på Gammel Køge Landevej. To mænd løb ind i forretningen og truede personalet med kniv og hammer til at udlevere kontanter. De løb fra stedet mod Strandskolevej GLOSTRUP. Onsdag den 3. september kl. 14.24 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Ballerup Boulevard og Ejby Mosevej. Der var en bilist og en knallertkører involveret. Bilisten kørte frem i krydset og fik først øje på knallerten, da det var for sent. De kørte sammen og knallertkøreren kom lettere til skade. GLOSTRUP. Torsdag den 4. september kl. 07.35 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Bjergbakkevej og Statenevej. Der var en bilist og en motorcyklist involveret. Bilisten kørte frem for ubetinget vigepligt i krydset og påkørte motorcyklen, som skulle svinge til venstre. Bilisten – en 44-årig kvinde fra Frederiksberg – blev sigtet for vigepligtsforseelse og erkender.