Høringsfrist i omstridt fjernvarmesag rykkes ved ’væsentlige’ fejl    - Jeg ville helst have haft, at Brøndby Fjernvarme kunne komme med præcise eksempler på, hvordan ændringen berører borgerne. Sådan lyder kritikken fra Vagn Kjær-Hansen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brøndby, af Brøndby Fjernvarme. Firmaet står som bekendt for et forslag om en snarlig fjernvarmetilslutning i Vesterled, hvor 1.000 borgere bliver koblet på energiformen. Det har mildest talt skabt debat, som har kunnet læses i Folkebladet og folkebladet.dk. - Det har vist sig i høringen, at nogle af borgerne ikke forstår rapporten og eksemplerne i den. Den er vigtig som grundlag for anlægsarbejdet og den politiske proces. Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor Brøndby Fjernvarme ikke vil komme med konkrete eksempler. Borgerne har krav på et oplyst grundlag, og jeg synes det er helt naturligt, at jeg svarer på deres spørgsmål i den offentlige debat. Det har heldigvis været muligt at svare på det meste.   ”Vores driftsleder har været åben over for alle borgere Vagn Mølgaard, bestyrelsesformand hos Brøndby Fjernvarme   - Nu, hvor jeg har fulgt debatten, ærgrer det mig, at oplysningerne i rapporten ikke er mere detaljerede og formuleret i øjenhøjde med borgerne, siger Vagn Kjær-Hansen. Han oplyser, at Teknisk Forvaltning mødes med Cowi og Brøndby Fjernvarme onsdag den 20. august, og her vil de gennemgå beregningerne, og se på om de er korrekte. - Hvis det viser sig, at noget har været væsentligt forkert, så synes jeg, at vi bør forlænge høringsfristen. Ellers er det ikke demokratisk. Den her sag har virkning i mange, mange år. Det er ikke noget, der skal jappes igennem, siger Vagn Kjær-Hansen. Ifølge ham er det ikke nok grund til at udskyde høringsfristen i sig selv, at nogle af borgerne ifølge hans eget udsagn ikke forstår rapporten. For at der er protester er forståeligt. - Det overrasker ikke mig, at der er mange, som protesterer over at fjernvarmen skal komme til Vesterled med tilslutningspligt. En hel del vil gerne have fjernvarme, hvis de bare selv kunne bestemme hvornår de skulle skifte. Jeg kan godt forstå, at man gerne vil slide sit eksisterende fyr op, før man installerer noget nyt – og at man i det hele taget helst vil bestemme selv. Det kan dog sagtens være, at det økonomisk set er bedst at skifte hurtigt, hvis besparelsen på fjernvarmen er stor nok, sige Vagn Kjær-Hansen.   Henvend jer blot Vagn Mølgård, bestyrelsesformand for Brøndby Fjernvarme, minder om, at det er kommunen, der har bedt Brøndby Fjernvarme om at håndtere fjernvarmeopgaven. - Den er nu er i høring, og den må vi afvente, siger Vagn Mølgård, der mener, at Brøndby Fjernvarme er og hele tiden har været åben over for borgernes spørgsmål.               Høringsfrist i omstridt fjernvarmesag rykkes ved ’væsentlige’ fejl   - Indholdet er givet i rapporten. Men det kan godt være, at nogen ikke forstår alle detaljer. Man kan altid diskutere et projektforslag, og de er altid meget tekniske. Vi vil altid være udsat for, at 10 procent af borgerne vil være kritiske. Der er 1.000 borger cirka, som berøres af problemstillingen her. Det vil derfor være omkring 100 borgere i denne sammenhæng, der er kritiske, hvoraf 15 af dem skriftligt ytrer sig, herunder i indlæg til Folkebladet. Vagn Mølgård mener ikke, at Brøndby Fjernvarme har været eller er lukkede i sagen. - Vores driftsleder har været åben over for alle borgere, der har henvendt sig med spørgsmål til, hvordan fjernvarmetilslutningen vedrører dem. Mølgård giver derfor muligheden for at andre borgere også kan ringe eller skrive med spørgsmål. Vagn Kjær-Hansen roser, dog med en vis undring fortsat. - Det er fint at Brøndby Fjernvarme nu gerne vil svare på konkrete spørgsmål fra borgerne. Jeg forstår dog stadig ikke, hvorfor de så ikke tager skridtet fuldt ud og kommer med et par konkrete og detaljerede eksempler.   ”Indholdet er givet i rapporten. Men det kan godt være, at nogen ikke forstår alle detaljer. Man kan altid diskutere et projektforslag, og de er altid meget tekniske. Vagn Mølgård, formand for bestyrelsen i Brøndby Fjernvarme     Er du i tvivl om fjernvarmen? Har du spørgsmål om din fjernvarmetilslutning i Vesterled, så ring eller skriv med spørgsmål på telefonnummer 43452060 eller e-mail fh@brondbyfjernvarme.dk, hvor driftsleder Franz Hansen kan svare.   Fakta: Vigtigt at forstå Der er ingen i Vesterled, som bliver tvunget til at tilslutte sig fjernvarmen før efter 9 år, hvis de har en anden opvarmningsform som fungerer. Og hvis man har et vedvarende energianlæg som dækker mindst halvdelen af varmeforbruget, skal man ikke tilsluttes fjernvarme. Når fjernvarmerørene er lagt i vejen, må man ikke etablere nye gasfyr, oliefyr eller lignende. De eksisterende anlæg må fortsat bruges, indtil de ni år er gået. Man har mulighed for at få en midlertidig løsning fra Brøndby Fjernvarme, hvis ens fyr skulle gå i stykker før rørene er lagt.  Betaling af tilslutningsbidraget i form af årlige bidrag sker i 20 år. Brøndby Fjernvarme accepterer også at man betaler hele beløbet med det samme, hvis man hellere vil det.   Kilde: Vagn Kjær-Hansen, formand for Teknik- og Miljøudvalget.