Sommertur med hunden Maxi Zoo Glostrup inviterer alle byens søde hunde og hundeejere til en skøn fællestur i det lækre sommervejr lørdag den 19. juli kl. 12. Her vil turen gå rundt i lokalområdet, hvor både to- og firbenede kan nyde hinandens selskab og sludre om stort som småt. Maxi Zoo står for både godbidder, legetøj, vand og høm høm poser efter behov samt kaffe og te, når den friske sommertur ender igen foran butikken. Her vil alle deltagende hunde desuden få en lækker godtepose med hjem, som belønning for deres gode indsats. Sommerturen forgår lørdag den 19. juli, kl. 12 med start fra Maxi Zoo Glostrup, Østbrovej 4C, 2600 Glostrup. JH