Energiinvesteringer giver besparelser  Tre mio. kroner om året er den besparelse, Brøndby Kommune får ud af store energibesparende investeringer de seneste år. Det kom frem i forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet den 10. september. Brøndby Kommune har således formået at forbedre kommunens bygninger, så energiforbruget i 2013 var reduceret med henholdsvis 11% for fjernvarme, 15% for naturgas og 14% for el sammenlignet med 2011. Besparelserne glæder for Teknik- og miljøudvalget Vagn Kjær-Hansen (SF): - Det betyder, at vi har tre millioner mere til velfærd hvert år, samtidig med at vi er blevet mere miljørigtige. Det er for mig to gode argumenter for at kommunen bør fortsætte med at investere i energibesparelser, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget Vagn Kjær-Hansen.   Tjener sig ind Desuden påpeger Vagn Kjær-Hansen overfor Folkebladet, at gevinsten bliver lidt større, når den fulde effekt af de seneste investeringer viser sig, ligesom, ligesom investeringerne har en tilbagebetalingstid på ti år, og at kommunen samtidig har fået fornyet varmeanlæg, belysning og andre bygnigsdele.