Første spadestik taget til fusion af Engen og Toften I den ny sammenbygning kommer blandt andet et stort nyt køkken, så der fremover kan laves mad til alle børnene. I den gamle afdeling Engen kommer der en ekstra børnegruppe med cirka 20 børn, således at Engtoften fremover får syv børnegrupper. I forbindelse med ombygningen har Engtoften fået en ny fælles adresse, Vestervej 25A, I byggeperioden har institutionen lånt spejderhytten i Solvangsparken, hvor en gruppe børn går op hver dag. En anden gruppe børn bliver udstationeret i det tidligere Spiren i daginstitutionen Vesterly afdeling Vangen. Alle de øvrige børn forbliver i Engtoften. - Vi er selvfølgelig rigtig glade for de to samarbejdsaftaler vi har indgået, siger leder af Engtoften, Marianne Isaksen.